Varme Hunde
Kriminalroman Aut. oversættelse fra Engelsk

Kapitel 1

Sving-døren af den skelnede Restaurant Pacific tørnede rundt og en Gentlemand entrerede. Han var hellere stovt, bærende en Middags-Jaket og seende lig en vel-at-gøre Mand. Han var akkkompagneret ved en Kvinde bærende en Opera-Kloak. Koblet avancerede til et tomt Bord, hvilket de okkuperede. Gentlemanden svingede paa den lille Bord-Lampe og tog til at studere Takstsedlen. Just da Banden legede et Ræve-Trav, og Manden sprang til hans Fod, spørgende: »Vilde du lide at danse?«Damen nikkede hendes Hoved. »Sikkerlig«»Alt ret! Kom paa!« Han tog Armen af hans Partner og begge af dem lavede deres Vej for Danse-Gulvet.

Kapitel 2

Havende endt Ræve-Travet, Parret returnerede til deres Bord. Efter en Stund, Venteren drejede op, spørgende: »Gør du ønske at tage Oksehale-Suppe, Rysted Gaas og Fyrre-Æbler?« »Nej tak du,« Gentlemanden sagde. »Jeg er en smal Æder,« han gik paa. »Vi kun ønsker nogle varme Hunde.« »Ja, Herre!« Venteren lavede Hast imod Køkkenet. Den konfidentielle Tjatten af Parret var brutalt afbrudt ved to tunge Mænd med rigoristisk-seende Fjæs tørnede op paa Bordet. Med Øjnene fikset direkte paa Herren, den ene introducerede ham selv som Detektiv-Inspektør Wessex, kommanderende ham at følge med. Paa den samme Tid, den anden placerede et Par af Haand-Kufferter rundt hans Vriste. Damen begyndte at soppe. Hun sendte et Panik-strikket Glans paa Detektiven, skrigende: »Hvad er du gaaende at gøre ved ham?« »Antager,« Wessex observerede, »han vil blive lukket op!« De førte ham ud, ladende Damen alene, soppende paa Bordet.

Kapitel 3
Naar, næste Dag, efter havende spenderet en ukomfortabel Nat, Damen var siddende endnu, vejet ned ved Sorg, paa Bordet i Restaurant Pacific, i Front af de varme Hunde, Sving-Døren tørnede rundt, og ind kom - hendes Kompagnon akkompagneret ved de to Detektiver! Damen satte op et Skrig for Glæde. »Jeg er sorrig, Madam,« Detektiv-Inspektøren ytrede, »havende arresteret en vrang Person. Jeg beder din Pardon.«Detektiverne retirerede, og Gentlemanden hengav sig til de varme Hunde, hvilke havde nu blevet snarere kolde. Paa éngang han fyrede op, strikkende Bordet. »Hvad Djævelen har du gjort ved dem Varme Hunde?« han skreg. »De smager saa salt som Søen!« Damen tog til at soppe igen. »Forgiv mig!« hun stammerede. »Jeg har været skrigende over dem den hele Nat, saa de have blevet vaade ved mine Taarer!« Men han var just lig en Madmand, greb Pladen, og dryppede Føden paa Melet, efter hviket han sprang op, sværgende, og løftede ved Døren.
Saa, vor Gentlemand var ingen Gentlemand efter alt!

Sytten Sælsomme Fortællinger
At Tænke Sig -
Politiken 1943

Under anden verdenskrig var det engelske sprog forbudt,
og oversættelserne elendige.