Kapitel 5
De fremmede

De indfødte taler

Vaskekælderen er fyldt med mennesker, der venter på deres vasketøj. Dér sidder en gammel dame. Hun ser sjælden ud og kunne vist trænge til at blive skrevet op. Mortimor fortæller hende om hans projekt om at opleve verdenen og han spørger hende om hun er sjælden og hun svarer:

Det kan du tro, for jeg er gammel og har set og oplevet meget, for jeg har været hjemmegående i hele mit liv og boet her i huset fra den første dag huset blev færdigt.

Mortimor tager notesblokken og ihærdigt forsøger han at skrive, men det går trægt og er besværligt synes han. Så siger damen:

Det ville nok være lettere hvis du først tog bælgvanterne, huen, halstørklædet og solbrillerne af - så skal jeg fortælle en virkelig historie om huset du boer i.

Damen fortæller at hun kan huske da der kun var pløjejord hvor huset står og der skulle bygges. Hun husker at huset stod færdigt i 1944, og at der var hornmusik ved åbningen, fordi det hele var en gave fra nogle tyskere der var gode venner med den socialdemokratiske boligforening.

Du kan vist ikke forestille dig hvordan der var at få egen lejlighed med både køkken, centralvarme og bad i 1944 - og så måtte vi endda selv vælge om vi ville have 2 eller 3 rækker fliser over køkkenbordet og mange andre ting.

Mortimor synes at det hele lyder meget sjældent og han skriver og skriver - men da da damen rejser sig for at tage sit vasketøj til tørretumbleren holder han op med at skrive og sidder urørligt henfalden i egne tanker.

Du er vist faldet i staver - siger damen pludselig - du har glemt at sætte vasketøjet over!

Næste side -->


Forsiden / Indledning / Forberedelse / Rejsen / Verden udenfor / Destination ukendt / De fremmede / Hjemrejse / Afslutning / Bagsiden
Nikolaj Stigø © 2005