Kapitel 4
Destination ukendt

Når man skriver noget, skriver man så op, eller skriver man ned? Når man er opdagelserejsende bjørn skriver man ikke, man noterer!

Febervarm og udmattet af kombinationen af for meget tøj og højsommer finder Mortimor den kølige mørke kælderskakt og lader sig føre ned af kældertrappen, trin for trin. Endelig ankommet til kælderen standser Mortimor op. Alt omkring ham er forskelligt fra det han har oplevet på vejen. Der er mørkt og køligt. Alt er lidt brugt og slidt og der lugter af fugt og kælder. Han roder rundt i rygsækken og finder højdemåleren.

Lad mig nu se. 1 streg mod venstre er 50 engelske fod, og en fod er ingen pote ... så det må være cirka 15 meter. Det er højt ned, især fordi trappen er så stejl og mine ben er så korte.

Med lommelygten tændt og dens lyskegle strittende frem i den mørke kældergang strider han sig gennnem en labyrint af gange, snoninger og døre, før han står foran døren til vaskekælderen. Han tager notesblokken frem og noterer:

"Kældergangen har 1 zig og 2 zag og 200 bamseskridt. Højde: minus 15 meter under stuegulvet."

Næste side -->


Forsiden / Indledning / Forberedelse / Rejsen / Verden udenfor / Destination ukendt / De fremmede / Hjemrejse / Afslutning / Bagsiden
Nikolaj Stigø © 2005