Når solen går ned over mosen om sommernen, og det bliver aften, kan der komme ligesom en hvid damp op fra jorden og vandet. Så er det Mosekonen, der brygger, siger folk. Men ved du, hvordan det egentlig går til? Her er historien om mosekonens bryg. Men jeg ved nu ikke, om den er HELT sand.

En aften snuser mosekonen op i luften. Nu er det tid at brygge, tænker hun.	Hun har en særlig gryde, det er en stor gammel og hul træstub. Den hælder hun mosevand i. Så kalder hun på sine børn, for at de kan hjælpe til.

Mosedrengene er nogle store lømler. De render og leger hele natten. De hiver karudserne i halen, og forskrækker ænderne, der vil sove, og de vil ikke gå i seng.	Nogle gange glemmer drengene tiden, og pludselig står solen op og skinner på dem! Men mosefolkene kan ikke tåle solskin, og derfor LØBER de ned i jorden. men de hænger fast og når ikke ned. Deres fødder stikker op. Så siger folk om dagen: Der er nogle gamle sorte grene. Men der Er deres fødder. Der må de hænge lige til det bliver nat. Så løber de op og leger igen.

Om dagen sover mosefolkene nede i dyndet og snorker, så det bobler op gennem vandet. Det har du nok set?	Der er også mosepiger. de er allesammen søde, og de har allesammen en masse hår på hovedet. Og det bliver aldrig redt. Nogle af dem er ikke ret store. Og når de skal sove sætter de sig bare ned. så siger folk: Det er en græstue. Men det ER pigernes hår. Det gør ikke noget, man træder på dem, de er meget solide.

Når mosekonene skal brygge, kommer hun mange gode ting i gryden. Hun tager aftenrøde, måneskin, vortemælk og søndenvind, fulgesang og pileskud, ræveglam og iglehud. Og alt det blir blandet med bølger fra vandet og stål fra en stålorm og kål fra en kålorm.	Hun skal også bruge storkefjer og edderkoppespind og dansemyggeæggeskaller og aftenpragtstjernerodtrevler, og sådan noget. Og alt det hjælper børnene hende med at samle sammen. Mosemanden går og ser efter, at det hele går rigtigt til. For der er nemlig også en mosemand.

Han er meget stor, jeg har selv set ham. Han kommer rokkende over mosen i skumringen. Men hvis man ser rigtigt på ham, står han stille. Bomstille. Hvis man så kigger lidt til siden, rokker han fremad igen. Når man kommer om dagen, står han der endnu - men så ligner han præcis en pilebusk.	Mosekonene rører alle sagerne sammen i gryden. Og til allersidst kommer hun NOGET i som ingen andre ved hvad er.

Hun sætter de små lygtemænd til at varme gryden op. Og så BRYGGER hun så det damper over hele mosen.	Når øllet er færdigt, skal det sies. Mosekonen har ingen si, men hun kalder på de to mosepiger, som har mest hår. Og så bruger hun dem som si.

Øllet gemmer hun i tønder. Dem laver hun selv. Hun har nogle store hugtænder i munden, og med høvler hun en ordentlig tyk spån af den brune mosejord. Den bliver stiv med det samme, og den er så en stave til tønden. Hun laver så mange som hun skal bruge.	Hun tager nogle siv, et lille bundt, og trækker dom gennem sine mundvige. Så bliver de lige så stive og stærke som ståltråd. Det er tøndebåndene. Dem binder hun staverne sammen med.

Så mangler hun bare bundene. Hun lægger sig på knæ ved et lille vandhul, ånder på det: HUH! - og så bliver overfladen helt stiv! Den fryser ikke til is - den bliver bare helt hård. Den tager hun op og bruger til bund.	Mosekonen har ikke nogen hammer til at slå tønderne sammen med, så hun må gruge en af drengene. Det gør ikke ondt. Han synes bare det er sjovt.

Mosekonen har en stor underlæbe, og den bruger hun som tragt, når hun skal hælde øllet i tønden.	Mosekonen tager en allike og stikker dens næb i tøndens hul som prop. Det kan den godt lide. Så gemmer hun sit bryg for de andre.

Hele vinteren sover alle mosefolkene. Og mosekonens fødder når at blive helt tørre.	Den allerførste forårsdag når solen skinner klart vågner mosekonen og snuser op i luften. Hun gemmer sig igen og venter til det bliver aften. Så vækker hun de andre.

Og den nat holer de en stor fest allesammen, altså mosekonen og mosemanden og mosepigerne og mosedrengene. Jeg ved ikke, hvordan det går til der, man man kan høre dem snakke og synge. Det lyder ligesom når mange fugle flyver og mange ænder rapper. Og de drikker alt øllet.	Og når det bliver morgen, går de rundt med tykke maver og puster. Nu gør solen dem ikke noget. De puster på vandhullerne, så smelter isen. De puster en gang til, så begynder frøerne at kvække.

Og de puster een gang til, så kommer der haletudser. de blæser på buskene. Det får de knopper af.	De blæser op i luften. Så kommer der en lærke. Og de ånder på odderen. Så får den unger.

De puster hinanden ind i øret. Så flyver der sommerfulge ud af det andet øre.	Mosemanden selv får grønne pletter på maven.

Og mosekonen får to nye tænder.	Mosepigernes hår vokser, og får blomsterkranse oveni.

Og de to mosepiger, som fik så meget øl igennem håret, får hver en fuglerede oven på hovedet!	Når mosefolkene er blevet færdige og har blæst på alting, er det rigtigt forår i mosen. Og om aftenen snuser mosekonen op i luften og siger: Nu er der ikke så længe til at jeg skal brygge. - -- SLUT -- -