Reklame til de praktiserende læger
(Vi håber at den medfølgende rødvin og charterbilletterne undgår beskatning)
et medicinsk tilskud til vores profit
PlebCebo-Turbo®
Farma et Fis (Frankrig) har hermed den stolthed at præsentere placebolægemidlet PlebCebo®.

Nu skal De ikke længere sige til patienterne, at patienterne bare skal se tiden an. Takket være PlebCebo® kan De nu medicinere med det samme, helt uden undersøgelse eller risiko.

Gennem mange års intense studier på alle lægelige områder, hvor medicinering indgår, har man kunnet konstatere hvordan placebo virker helbredende. Den gavnlige virkning af placebo kan ikke længere fornægtes, og vi er stolte af at være den første medicinfabrik i verden, der har lykkedes med at fremstille et humant gen-identisk stof, der er så rent at det udelukkende har placebovirkning, i modsætning til tidligere forsøg, hvor en reel virkning altid har kunnet spores.

PlebCebo® lever garanteret op til sit rygte, og kun det. Vi har udelukkende oplevet positive reaktioner fra alle de personer, der har haft glæde af vores produkt.


PlebCebo-Turbo® erstatter PlebCebo Classic® og PlebCebo Plus® og PlebCebo-Express®, med en endnu mere overbevisende grafik og indpakning, samt højere pris, der forstærker produktets funktion og virkning.


PlebCebo Classic®
Vejledende pris 234,98 kr.

PlebCebo Plus®
Vejledende pris 284,98 kr.

PlebCebo-Express®
Vejledende pris 324,98 kr.

PlebCebo-Turbo®
Vejledende pris 364,98 kr.
Vi er stolte af, på denne måde, at kunne opkvalificere vores produkt til det høje niveau af sikkerhed og funktion vores kunder forventer. Med indtroduktionen af PlebCebo-Express® indleder Farma et Fis en serie produkter, der i de næste år vil fremelske både PlebCebo-Super®, PlebCebo-Ultra® , PlebCebo-Turbo® og PlebCebo-deLuxe®, der med guldtryk på forpakningen fremhæver og garanterer den forventede virkning, og kun det. Vores produkt vil altid være det samme, og det er vores garanti til vores tilfredse kunder.


Ingen forundersøgelse - ingen risiko
PlebCebo-Turbo®
Vejledende pris 364,98 kr.

Lægemidlet fremstilles som piller indholdende 90,09% presset kalk, 9,009% bitter naturaroma samt 0,9009% grøn farve, der ikke er godkendt til fødemidler, og det udløser at PlebCebo® er receptpligt. Det er lægens sikring af at patienten tager medicineringen alvorligt, at medicinen er receptpligtig.

Farvestoffet udløser endvidere påtegnelsen:
Opbevares utilgængelig for børn.
Ved overdosering kontakt straks læge.
Bør ikke anvendes ved reel sygdom.
Samt rød trekant.

Graviditet og amning:
God virkning ved indbildt graviditet og PlebCebo® virker styrkende på calsiumbalancen ved amning

Pakningen er derudover påført en følemærkat for svagtseende.

Da farvestoffet er påvirkeligt af varme, er pakningen påført: Opbevares tørt og køligt.
Da smagsstoffet er ustabilt, er sidste dag for brug sat til 6 måneder efter produktionsdato.

Stol på vores profit

PlebCebo® forhandles i pakninger af 30 piller à 500 mg.
PlebCebo® fremstilles med delekærv.

Doseringsforslag: 1½ pille ved hvert måltid. I tilfælde hvor patienten skulle finde på at sige at han/hun ikke mærker forbedring, forøg da dosis til 2½ pille ved hvert måltid. At forøge dosis helt op til 10 piller 3 gange daglig, er helt uprobelmatisk for vores profit.

Gør det rigtigt
Korrekt position

Besværliggørelse af indtagelsen, f.eks. ved at anbefale at medicinen indtages mens patienten foretager verbale rituelle besværgelser eller instuderede akrobatiske korpsbevægelser, er også påvist som forstærkende for PlebCebo®'s virkning.

Kendte bivirkninger: ingen. Der kendes kun til et tilfælde af bivirkninger, nemlig en vis fru. Lot, Sodomavænget 13, 4711 Gomorrah, der endte som en kalkstøtte på grund af et ekseptionelt overforbrug.

Gør det rigtigt
Et sjældent tilfælde af overdosering med PlebCebo

Vejledende udsalgspris 324.98 kr.
PlebCebo® er tilskudsberettiget på grund af den høje pris.


Dokumenteret virkning ved lidelser som gigt, forkølelsessår, alle kendte psykiske lidelser, overvægt, hovedpine, træthed og meget andet skidt.

Pillen til den pilne

Udover de fleste gængse lægemidler, kan PlebCebo® erstatte enhver kostplan, cykelrytterdoping, fiskeolie, ginseng, homøopatisk herbal hjemmegartneri, samt andre psykisk betingede reaktioner hos patienten.

PlebCebo® er virkelig et vidundermiddel, der allerede har bevist sin effekt i de tilfælde hvor anden medicin kun virker.

Gør det rigtigt
Denne mand bruger PlebCebo

Skulle behandlingen mod forventning slå fejl, kan De undslå Dem overfor Patientklagenævnet med, at patienten ikke viste tillid nok til behandlingen til at De har ansvar.


Med vores patentrettigheder og juridiske ekspertice, samt vores stilsikre og dygtige public-realtion, er vi sikre på at De vil optage vores præparat i deres daglige praksis, som et godt og ugiftigt alternativ til undersøgelse og egentlig medicinering.

Deres ærbødigst
Illusoria Farma Schwindell, directrice
Farma et Fis, Tour de Trick, France.

Udfyld den medfølgende kupon, og deltag i Farma et Fis store overdoseringskonkurence.
Send ind og vind en farveradio for to til Caribien.

Send ind og vind

Det eneste vi behøver er dit bankkontonummer og din pinkode
så sender vi dig en overraskelse

Kontonummer: ........................... Pinkode .......

Klip kuponen ud af skærmen og send den til:
Illusoria Farma Schwindell, c/o Fraudetski
Volgadom 47 B3/livstid, postbox 4711, Ukraine

Klip ud og send

Følg vores cykelteam i det årlige Tur de Trance. Vores logo har samme farve som førertrøjen, og det beviser kvaliteten på vores produkt.

"Tab og svind med samme sind"


til Lægen
Vi beder Dem venligst undlade at vise denne skrivelse til patienten, da det kan påvirke præparatets virkning. Giv i stedet patienten den vedlagte pamflet: "Jeg er rask, selvom jeg er syg" som De kan forlange at patienten læser og forstår, så patienten er passificeret. Pamfletten er udarbejdet af vores psykologer, af hensyn til brugervenlighed - for lægen, og garanteret uforståelig for patienten.


... endnu et alternativ fra Brødrene Hendersmidth