Det danske sprog er en hemmelighed Røversprog Dansk er et røversprog. Vi bruger vores sprog som forsvar mod germanerne og andre. Det har vi tilfældes med mange andre sprogområder, bl.a. Holland. At dansk er specielt svært at udtale skyldes det værn det giver overfor infiltrering udefra. Hvis man ikke er født og opvokset i Danmark ved man f.eks. ikke hvad 'doditot sostotorore rorøvovhohulol' betyder, for vi lærer kun vores børn røversprog. Prøv selv. Fordobl konsonanterne og sæt et 'o' ind, så 'g' bliver til 'gog'. Vokalerne lader du være, så 'går det godt' bliver 'gog-å-ror dod-e-tot gog-o-dod-tot' Når jeg rejser og møder andre danskere er der et ritual omkring nonsens. Den ene siger 'okker gokker' og så forventes det at man kan svare - ellers er man jo fjenden!!? 'og det er der ikke to meninger i tvivl om!' Dansk kan tales på mange måder. Der er f.eks. mange måder at indlede en samtale. Jeg fik en email fra en bekendt, der stod: 'Hej', samme dag modtog jeg en anden email der var indledt med: 'I det inderlige håb at denne skrivelse når Dem på et tidspunkt, hvor De befinder Dem i den bedste tilstand af godt helbred og humør, tillader jeg mig ... (etc.)' Masochist søger ny partner, da den gamle ikke længere slår til.

Vort muddersmål er hæsligt, og har så fæl en klang En bekendt fra New Zealand sendte mig et postkort med et billede af de lokale varme kilder. Billedet forestillede en stor pøl kogende mudder. Hun skrev: "Jeg ved hvordan dansk lyder og nu har jeg også set hvordan lyden ser ud" Lexigalt: Gode violinister - se strygejern.

Runer og kodning Det der står ovenfor er mit navn (Mortimor) i runer, men hvis det skulle skrives som vikingerne indkodede deres meddelelser skulle der have stået: 1434351123143435 eller liii llliii llliiiii li lliii liiii llliiii llliiiii I det tredelte runealfabet (eller fuþark) er blokkene nummereret bagfra, så første blok er nummer 3 og sidste er nummer 1, så 'þ' er tredie bogstav i tredie blok og kodes 33 eller llliii - svært? ikke for danskere under kulturelt pres fra omverdenen. Haves: træsprit, ønskes: brændevin.

Naturens Kørselv Aaret drejer sig som en Kørselv, ingen ved, hvadfor, hvordan og -ledes. Snart et firste classes Blomstervæld, snart Snetæpper over Jorden bredes. Saadan gaar jo alting op og ner, man kan ikke alletider svede, man om Vinteren, naar Sneen sner, bør sig til den varme Sommer glæde. Sommeren er dejlig, al Respeckt, Vaaren med, naar Skod paa Kvisten skyder, men om Vintren, er det ogsaa skægt, idet nemlig, at Forandring fryder. Er man Børn, saa slaasser man i Sne eller kælker kækt paa sine Maver lystig Bakke op og Bakke ned. Er man Vokxne, sine Børn man laver sjove Snemænd eller ta'er til Skovs med de Smaa i Kælker og i Kaner; Vintersportsmænd dér har Rende vouz, der blir kælkt og glidt i lange Baner. Tag en Tur paa Landet! Se hvorvidt! Eventyrlig klinger Kanens Bjælder, er du gnaven, er Homøret skidt, smiler du tilsidst alligeveller. Her er Stilhed! Brølet af en Ko høres langsvejs bort, ja endnu længer. Bonden tærsker Langhalm i hans Lo og Istapper ned fra Skægget hænger. Sneen dæmper Vandringsmandens Skrit, hvilket Trylderi den Stilhed øver!! Her er skjøndt, skjøndt pladdert og beskit vil her blive, naar det bliver Tøver. Som Kørselven stadig drejer sig, drejer Aaret aarligt sig og silde. At det stesse løber rundt for mig er til Glæde en aldeles Kilde.

Dansk - et rædselsfuldt sprog Dansk ifølge orakeltågerne på Christiania Vi starter med lås, der i flertal er låse, men flertal af gås er gæs - ikke gåse. Vi taler om fod; er der fler' siger vi fødder, men skønt vi si'r flod, vi aldrig si'r flødder. Er der én, er det den; er der to, si'r man disse. Horfor fa'n hedder pen så - pluralt - ikke pisse? At flertal af mand er mænd - ikke mænner, er svært at forstå, når én tand bli'r til tænder. Skønt flertal af and som bekendt hedder ænder, så hører man aldrig at spand bli'r til spænder. En anden mærkværdighed her til lands: I tredje person er det han, ham og hans. Er det sund logik - ja derom spø'r jeg kuns - man ikke om damer si'r hun, hum og huns. At synge i datid på dansk hedder sang, men gynges imperfektum er ikke gang. Og hvem kan forstå, hvorfor spring er sprang, når bringe det ikke i datid er brang? Korrekt hedder datid af bringe jo bragte, hvor er så logikken, når man siger bagte på basis af infinitiven at bage? Et andet eksempel: Det hedder "at tage". Det bøjes til datid ved, at man si'r tog. Sku' bage så ikke i datid gi' bog? Når bringe er bragte, sku' bagte vær' binge, men så måtte ragte vær' datid af ringe, og ragte det findes på dansk faktisk ikke. Derfor må vi hel're la' spørgsmålet ligge.

Gamle Gammens-Ord skal runge ... foreningen KWIMS ca. år 1880 Gamle Gammens-Ord skal runge Glad ved Gilde-Kvæld! Gumle tavs med Tand for Tunge Bragte sjelden Held! Gimle-Guder gamle samle Sig med Sang, saa Himle ramle - Guder gumle gimle-gamle Glad saa Himle ramle! Derfor dask paa danske Strenge, Hvori Glæden boer! Klask hver Dvask blandt danske Drenge Som sov ind mod Nord! Og som ej, naar Skjalden stævner Stemmer i, saa Lungen rævner; Dask i Disk! Med Dask vi dænge Vil de dorske Drenge! Nok af Ævl og Kjævl der vrævles I den danske vaar! Tidtnok tvundne Traade trævles, Medens Tiden gaaer! Men naar Mænd med Møer mødes, Snildt da Sind ved Sang forsødes - Og med Gammens-Ord i Minde Hjerter Hjerter finde!

Det danske sprog giver rige muligheder for kreative misforståelser Dagbladet Politikens bagside er kendt for en meget kreativ håndtering af det danske sprog, og ord som f.eks. knallert og bil er resultatet af Politiken konkurrencer gennem tiderne. Politikens hovedorgan ATS har også leveret mange gode eksempler på kreativt dansk fra så prominente personer som Tusnelda Snørkelmose, Jørgensen Vanløse og mange andre. 'Ude er godt, men hjemme er bæstet' Hver søndag får vi også et skud fejltagelser gennem Oh-Danmark. Det danske sprog er så svært at håndtere, at endog drevne og lærde jurnalister ideligt kommer til at forkvakle meningen i hvad de forsøger at fremstamme. Navnet Politiken er faktisk også et kunstigt ord, for det hedder politikken med 2 k'er ifølge vores retsskrivning, men det ved de godt på Politiken, der forresten af mange af os kaldes for Polemiken

Danske ordsprog Renlighed er en god ting, sagde kællingen da hun kom Klorin i suppen. Død and snadrer ikke. Man skal smæde mens hjernen er harm. Man skal lade mens vandet er varmt. Et strøg på bananen er bedre end ti bananer på Strøget. Et tag i skridtet er bedre end ti skridt på taget. Min buk, vil du i verden frem, så synd. Min datter vil du i verden frem, så nej. Thi nok ser du splinten i næstens øje, men ej kæppen i eget øre. Fætre har fælles bedste. Lommetyve er fingerbøller. En god tegnebog bærer lønnen i sig selv. Bag enhver køn plante skjuler der sig en rod. Spring aldrig over hvor gærdet er lavet. Lev fedt - dø tung. Medgift er møens klink. Ulykkelige brudgomme findes der ikke mage til. Hvo som elsker hinanden får kærligheden at føle. Hvo som løjper med en lille ski' på falder nemt i staver. En god bog har flere sider. Få har for meget, og flere fallit. Tid er penge, deltid er småpenge. Del sold og vin lige. Barberen i Sevilla rager ikke manden på gulvet. Hellere et par forhold, end et parforhold. Der er ingen grund til at tage på tommelfingeren, det er meget nemmere at bruge albuerne. Avl børn - fød sel'. Kom ind på Rigshospitalet og få en lille en med kage og vand. Bageråd i ælte time: når man skal bage en huskekage, skal man ikke slå større bager ned end man kan bolle. Besøg akvariet og se ålen lade vandet. Vinterråd: kommer sneen, så tag en ordentlig skraber. Havekunskab er bedrageri. Når der ikke var flere mennesker med i Noah's ark, var det fordi rejsen var for dyr. Barselsorlov for mænd hedder fartidsportion. Når man har ferie skal man ikke være bleg for at blive brun. Ønsker du at holde op med at ryge, så stop piben. Folk går på slankekur - hvorfor løber de ikke? Få skattelettelse - drop din kæreste. Den mand der har en elsker ude har en elskerinde. Hvorfor får man sorte negle af at have grønne fingre? Den der ler sidst, fatter langsomst.

Og så var der klokkeren der ringede hjem, og spåkonen der var kortsynet, og vegetaren der bed i græsset, og vikingen der tog sig en lur, og regnormen der var et mulddyr, og pyromanen der holdt fyraften, og bøssen der råbte vagt i gevær, og slagteren der var ond i sulet, og øjenlægen der drak Iris Coffee, og slagsbrødrene der drak sinkadus, og træblæseren der spillede a-horn, og meterologen der tog et lynkursus, og araberen der var karavanemenneske, og reagensglasbarnet der var genbrug, og sømanden der rebede sig i sejlene, og den oversavede dame der blev skilt, og boghandleren der havde reoleksamen, og så var der vepsen der var bisexuel, og sømanden der havde set en del finer, og ornitologen der elskede lommelærker, og den sjove araber der åd en sandvits, og tandlægen der ikke gad lave en kæft, og kloakarbejderen der gik under jorden, og bridgespilleren der havde en 6. sans, og indianeren der havde en lille fjer på, og den præcise brevdue der kom på slaget, og tegneren der hyggede sig i tuschmørket, og filmanmelderen der levede biodynamiskt, og skovhuggeren der var en høj barket fyr, og radioforhandleren der havde watt i ørene, og fuglehandleren der havde en gammel skade, og skorstensfejeren der ikke kunne tage mere, og ekviperingshandleren der ville ha' bitter, og skiløberen der faldt over en stor stavefejl, og omstilllingsdamen der led af hallocinationer, og det vegetariske køkken der søgte en artistkok, og kanibalen der sang "jyden han er stærk og sej", og vaskekonen der elskede kogte skrubber og klemmer, og typografen der havde en setter og boede i typehus, og bageren der havde et horn i siden på et stort brød, og cykelhandleren der slangede sig kæderygende på dækket, og vegetaren der foretrak æg på kniven frem for gris på gaflen, og vandpolospilleren der fik det røde kort - det betyder opvisning, og kannibalen der fik en kold skulder (men det er vel en menneskeret), og lyseslukkeren der havde kontaktbehov (hvor gik lyset hen, da det gik ud?), og dykkeren der blev fyret fordi han var for overfladisk, selvom han var god nok på bunden