Mad for enlige gasblus


Mad der er hurtigere at lave end at lade være

Første lektion:

I dag skal vi lave Kulhydrater (K) med Fyld (F) og Sjap (S)
Tilbedredningstid: Stivelsens kogetid + 3 minutter.
Vi skal bruge et stivelsesholdigt produkt, såsom ris, pasta eller kartofler, (K) derudover skal vi bruge noget fyld, såsom grøntsager, kød, fisk eller insekter, (F) det hele gøres derefter spiseligt med noget sjap i form af f.eks. en oliemarinade, yougurt, brun sovs eller lignende. (S)

For de eksotiske er der muligheden for at variere i det uendelige med alt fra dåsekartofler med dåsefrikadeller og kold dåsesovs til f.eks. pasta med røgede græshopper og kvark/brøndkarse dressing.

Opskriftsformel KFS:
Kog en portion K.
Lav noget fyld, ved at blande noget Y i en skål stor nok til både K og F.
Når K er færdigkogt blandes K i F.
Bland S, lidt salt og krydderier.
Server KF og S i hver sin skål.
God appetit.
Tilberedningtid: K's kogetid + 3 minutter.

Version 1 - Sommerris a la orient:

Sæt en post ris over til kogning.
Bland en pose rejer med tomatstykker, agurkestykker og champingnon i en skål stor nok til både fyldet og risene.
Bland et bæger yougurt, eller andet surmælksprodukt, med reven citronskal, lidt salt og evt. frisk hvidløg.
Når risene er færdigkogt blandes risene i fyldet og retten er klar til servering.
Server risretten og yougurtdressingen i hver sin skål.
God appetit.
Tidsforbrug: risens kogetid + 3 minutter.

Version 2 - Man skal ikke bakse med bixemad:

Du skal bruge kartofler, pålægsrester og en dåse sovs.
Skræl, snit og kog en portion kartoffelterninger.
Bland stegt bacon, pølseender, løg og lignende i en skål stor nok til både fyldet og kartoffelterningerne.
Når kartoflerne er færdigkogt blandes de med fyldet og retten er klar til servering.
Varm en portion færdig hollandaise sovs.
Server retten og sovsen i hver sin skål.
God appetit.
Tidsforbrug: Kartoflernes skrælle- og kogetid + 3 minutter.

Version 3 - High Speed Luxuslaks:

Du skal bruge frisk pasta, fersk laks, asparges på dåse, artischokbunde på dåse, yougurt, cirtronskal og brøndkarse.
Kog den friske pasta, og hav så travlt med nænsomt at vende laksen sammen med asparges og artichokterninger, i en skål der er stor nok til også at rumme pastaen.
Bland yougurt med citronskal og brøndkarse.
Når pastaen er færdigkogt blandes pasta og laksefyldet og retten serveres straks.
Server pastablandingen og cirtonyougurten seperat.
God appetit.
Tidsforbrug: Den tid det tager at få vandet i kog + 1 minuts kogetid + 3 minutter.

OBS Når du bruger fersk laks sammen med pasta skal du rense fisken. Laks har ofte en mørk rand i kanten, der skal fjernes når man bruger laksen sammen med pasta, ellers smager laksen bittert, nærmest som levertran.


Lektion 2:

I dag laver vi en gryderet: Kloden rundt i 1 gryde.

Denne opskrifts formel har sin rod i indisk curry, som ikke et en ret eller et krydderi, men betegnelsen for denne rets fremstillingsmåde. Når man omtaler curry som et krydderi, må man forstå, at betegnelsen udelukkende betyder "et gult uspecificeret blandingskrydderi". Formlen for retten curry er meget enkel: brænd først fedtstof og krydderi til at give smag, tilsæt vand og grønsagsfyld, og lad koge.

Pasta, ris eller kartofler fungerer lige godt, og som basiskrydderi kan man alt fra currypowder over løg til hasselnødder. Retten er fedtfattig, hvis man vil, da man kun behøver fedtstof til at svitse krydderierne. Gryden er vigtig og skal helst være rigeligt bredbundet og gerne med låg, men behøver ikke at være særlig høj.

Retten laves i 3 stadier, brand varm, kogende og simrende.

Version 1: Curry a la Klampenborg

Du skal bruge: Olie, sesamfrø, 2 liter kogende vand, kartofler, årstidens grønsager og krydderier.
Varm olie gryden og når olien er varm kommes 2 spiseskeer sesamfrø i, samt currypowder.
Vær klar med vandet så du kan standse bruningen af sesamfrøene lige når de har nøddelugt.
Tilsæt derefter kartoffelterninger og de grønsager der skal koge længe, samt kogende vand.
Når det er tid tilsættes de grønsager der skal simre og retten simrer herefter indtil du er tilfreds.

Version 2: And Ala Mande

Du skal bruge: And, mandler, hvidløg, smør, frisk pasta og mælk. Krydderier og grønt efter lyst.
Skær anden i strimler og brun i rigeligt smør.
Tag anden op og svits mandler og hvidløg.
Dræn fedtet fra (ellers skiller sovsen), og kom anden tilbage i gryden.
Tilsæt pastaen og mælk, så de lige akurart ikke dækker pastaen.
Bring i kog, uden låg, og kog indtil sovsen er cremet.

PS Husk at spiseværgring er foragt for retten.